Vil du med på svampetur ?
Region Nordjylland har som formål, at vi skal holde ekskursioner og lave andre tiltag for, at fremme interessen for indsamling af svampe og give medlemmerne kendskab til spiselige og specielt de GIFTIGE SVAMPE. For at man trygt kan få en kulinarisk nydelse af alle de dejlige svampe, som vi kan finde i naturen det meste af året.
Når man begynder, at få mere indsigt i svampefloraen vil det vække interessen, for at lære mere om de mange typer og arter af svampe, som vi kan finde mange steder, ikke kun i skoven, men også i klitter, heder, by- områderne kort fortalt alle steder, hvor der er lidt jord eller andre naturvækster, der kan give næring til en eller anden type svamp.
En af de bedste måder, hvorefter man kan lære at kende forskel på svampene, er at deltage i de ture som svampeforeninge arrangerer og er ledet af en svampe-kyndig person, der på turen kan/vil forklare lidt om de svampe, som man finder.
På de mange ture, som Foreningen til Svampekundskabens Fremme arrangerer, har du mulighed for at lære om spisesvampe, giftsvampe og andre svampe, og du har mulighed for at teste din egen viden.
Som medlem modtager du 2 gange om året bladet " SVAMPE " Der bringer artikler om mange forskellige arter og mærkelige typer af svampe, samt artikler om det der laves i de forskellige regioner under Svampeforeningen.
Der leveres også aktivitets programmer for de enkelte regioner.
Medlems kontingentet er Kr. 130,00 pr. år, der kan indbetales på giro konto nr. 9020225 eller kontakt regionen.
Kom og vær med, og lær noget om svampene og deres spændende verden! |